tirsdag den 8. marts 2016

Vegetarisk pastaret ala carbonara


5 personer:

400 g spaghetti (rå vægt)
500 g champignoner 
1 stort løg - gerne rødløg 
3 fed hvidløg
1 tsk rapsolie
400 ml fløde (kan erstattes af madlavningsfløde)
1/2 citron - saften herfra
70 g revet parmesanost
50 g røgeost
1,5 tsk salt
1/2 tsk peber

Fremgangsmåde: Spaghettien koges i letsaltet vand. Ovnen tændes på 180 grader varmluft. Champignon og løg hakkes fint (eller groft, hvis du synes) og hvidløg presses. Det brunes på en pande i olie indtil væsken fra champignonerne er fordampet. 
Fløde, citronsaft, parmesanost, røgeost, salt og peber røres sammen i en skål. 
I et ovnfast fad blandes den kogte spaghetti og de stegte champignoner. Flødeblandingen hældes hen over og fadet stilles i ovnen i cirka 15 minutter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar