onsdag den 16. april 2014

Sunde twix med dadelcreme

MUMS! Disse veganske lækkerier består af salte, søde grahamskiks smurt med dadelcreme og overtrukket med mørk chokolade - en lille bid af himlen, siger jeg dig.



Portionen giver cirka 20 små twix

Grahamskiks
  • 60 g. mørk sirup
  • 30 g. rapsolie
  • 1 lille æg (kan udelades og erstattes med lidt vand)
  • 100 g. grahamsmel - cirka(!) 
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 nip salt - smag til 

Sirup, olie og æg røres sammen. Grahamsmel, vaniljesukker og salt tilsættes til dejen er smuldret, men samtidig godt kan samles med fingrene. Dejen kan med fordel sættes på køl i en time, så er den lettere at arbejde med. Har du (som jeg) ikke tålmodighed til at vente, rulles dejen ud på et stykke bagepapir i cirka 3-4 mm. tykkelse. Når dejen er rullet ud skærer du dejen ud i små firkanter, så de let kan brækkes fra hinanden efter bagning.
Kiksene bages ved 180 grader i cirka 8 minutter eller til kanten bliver gylden. Kiksene knækkes fra hinanden og afkøles. 

Dadelcreme og chokoladeovertræk
  • Medjool-dadler - cirka 8 stk. 
  • 1-2 spsk. vand eller kokosolie 
  • 100 g. mørk chokolade (80 % kakao)
Dadlerne blendes med vand/kokosolie til det får en jævn cremet konsistens.
Cremes smøres på de afkølede kiks og kiksene stilles i fryseren imens du smelter chokoladen over vandbad eller i en chokoladesmelter. 
Når chokoladen er smeltet, tager du kiksene ud af fryseren, og overtrækker dem med chokoladen lægge dem på en gaffel og dyppe den i chokoladen. Chokoladerne sættes på køl, og så er de færdige! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar