tirsdag den 6. august 2013

Supersunde vegetarburgere med lowcarb bolle


Til 4 boller skal du bruge:
  • 2 store håndfulde blomkål
  • 3 hele æg
  • 1 gulerod
  • 3 små kartofler (hvis bollen skal være endnu mere low carb kan du erstatte kartoflen med mere gulerod og blomkål)
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
Æggene deles i blommer og hvider. Blomkål og æggeblommer blendes. Gulerod og kartofler rives på rivejern og væden presses ud af kartoflerne, og det hele røres sammen med blomkålen. Hvidløg hakkes fint og blandes i. Æggehviderne piskes stive og vendes i. 
Blandingen fordeles i 8 klatter på bagepapir, krydres med salt og peber og bages gyldne i cirka 30 minutter ved 180 grader. 

Til bøfferne (cirka 12 stk) skal du bruge:
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 rød snackpeber
  • 20 g. mandler
  • 1 gulerod
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille løg
  • 2-3 æg
  • Salt og peber
  • Cayennepeber eller chili 
  • 80 g. hvedemel (kan erstattes med flere mandler/mandelmel)
Nu bliver det nemt! Det hele blendes og steges på en pande. Har du en god slip-let pande kan du sagtens tørstege dem. 

Tips: Jeg serverede burgerne med en skive cheddarost i, masser af salat og bønnefritter ved siden af. Bønnefritterne er et nemt og sundt alternativ til almindelige pomfritter. Du tager bare en pose frosne grønne bønner, vender dem i olie og krydderier og bager dem sprøde i ovnen i cirka en halv time på 180 grader (samme tid som bollerne!) 

Bøfferne kan varieres i det uendelige med alle slags grøntsager, men jeg bruger kidneybønner fordi det er billigt og sundt. Du kan sagtens bruge andre slags bønner, gulerod, kartoffel, squash, spinat osv. Det vigtigste er, at du bruger æg og en eller anden slags mel, for at få en fast "bøf". 

"Dejen" til bollerne kan med fordel også laves til pizzabund, hvis man er vild med smagen, eller fx er glutenallergiker. Dejen spredes bare ud på bagepapir, som en alm pizzadej, bages gylden i ovnen i cirka 30 minutter, hvorefter den den fyldes med det fyld man ønsker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar