lørdag den 26. oktober 2013

Grove kanelsnegle

Disse grove kanelsnegle er meget sundere end de traditionelle, der er proppet med smør og sukker. De smager dejligt og groft, og udgør en god snack til madpakken eller fx. til kaffen. 

15 stk.
Til dejen skal du bruge:
1,5 dl. vand el. minimælk
10 g. gær
1 tsk. sukker
1 spsk. olivenolie
1 nip salt
1 æg
150 g. grahamsmel
cirka 250-300 g. hvedemel (til dejen er fast)

Til fyldet skal du bruge: 
2-3 bananer
2 æbler 
2 spsk. kanel
40 g. sukker 
1 spsk. smør

Vandet lunes og gæren opløses heri. Sukker, olivenolie, salt og æg tilsættes. Grahamsmel røres i. Hvedemel røres i og dejen æltes (Husk: en dej må gerne være lidt klistret når den sættes til hævning! Tilsættes der for meget mel bliver brødet TUNGT)
Dejen sættes til hævning i mindst 30 minutter. 

Dejen rulles ud til en firkant som på billedet. 
Fyldet laves: Smøret smeltes. Banan moses. Æbler skæres i små stykker. Det hele blandet sammen i en skål og smøres ud i et tykt lag på dejen.

Dejen rulles sammen og skæres i stykker, som formes til snegle. 
Sneglene bages gyldne i cirka 12-15 minutter ved 180 grader varmluft.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar