onsdag den 31. juli 2013

Lækre spisesteder: Tortilla Flats i Vejle

Tortilla Flats i Vejle er min absolutte yndlingsrestaurant af mange årsager. Den vigtigste er, at maden er super velsmagende, frisk, og af god kvalitet. De andre årsager er, at jeg elsker mexicansk mad, og jeg er på SU. Tortilla Flats er dermed sagt selvfølgelig ikke en gourmetrestaurant, men byder på et hav af lækre tortillas, fajitas, tacos og grillretter og meget, meget andet.

Den sidste ros er betjeningen og servicen som helhed, som er helt i top. Da jeg selv har arbejdet som både tjener og kok, lægger jeg altid mærke til sådan noget. Tjenerne er altid glade og smilende, og maden kommer hurtigt på bordet. Når man ankommer, står der gratis vand, majschips og hjemmelavet salsa på bordet. Dét er service.

Denne aften fik jeg en stor tortilla med gigantiske tigerrejer, guacamole og salat. Til 149 kr. Mums.

Kommer du forbi Vejle, er restauranten et besøg værd. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar