mandag den 8. juli 2013

Sunde, fedtfattige chokoladekager med friske jordbær

Vejret er strålende, og sommeren frister med masser af lækkerier: isvafler, kager og gillmad. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve at lave et sundere alternativ til en chokoladekage, og den blev ret lækker.


Portionen giver 5 kager
Jeg brugte små runde keramikforme. Opskriften blev således:

  • 2 æg
  • 30 g. brun rørsukker
  • 10 g. stevia strøsukker
  • 30 g. kakaopulver 
  • 1,5 dl. minimælk
  • 1 pære
  • 1 banan
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 150 g. hvid hvedemel (dvs. hvedemel med et ekstra højt indhold af kostfibre)
  • 2 spsk. hvedeklid
  • Evt. 5 g. smør til at smøre formene
Æg, rørsukker, stevia, kakao og mælk piskes sammen. Pæren skrælles og rives på et rivejern, og bananen moses og frugten blandes i. Til sidst piskes vaniljesukker, mel og klid i dejen. 
Keramikformene smøres og fyldes med dejen. Kagerne bages ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter. 

Jeg serverede kagerne med græsk yoghurt med vanilje, friske jordbær og et par mandler. 

Tips
1 Husk på, at dette er et sundere alternativ til en chokoladekage, så forvent ikke, at den smager som en fuldfed chokoladekage. Den smager godt, men den smager altså ikke som "den ægte vare", og sådan et det jo når man fx erstatter fedtstof med frugt. Den er et godt alternativ til at tage med på stranden, eller servere til eftermiddagskaffen, hvis du trænger til noget sødt, men uden at det skal være for usundt.
Nogle pærer kan give en bitter bismag til kagerne, så brug gerne en sød og saftig pære - eller er du glad for banankage, kan du erstatte pæren med en ekstra banan. 
3 Du kan også vælge, at bruge rødbede, gulerod, squash eller mange andre slags frugt og grønt som "fyld" og fedtstoferstatning i kager. Når jeg laver banankage, bruger jeg fx aldrig smør eller olie, men propper den bare med ekstra banan og måske lidt 70% chokolade.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar